eva hage personaleudvikling
profil konsulent typologi kunderne udtaler sig litteratur og links kontakt mig  
TYPOLOGI

MBTI TRIN I

Det handler om selvindsigt, erkendelse og refleksion på såvel individ- som teamniveau. Og det handler om ægte erkendelse af menneskers forskellighed. Værktøjet hedder Myers-Briggs Typeindikator (MBTI), og er verdens mest udbredte værktøj til bestemmelse af personlig type. Visionen, missionen og målet med anvendelsen går helt tilbage til C.G. Jungs oprindelige filosofi: ”at give enkeltpersoner mulighed for at udvikle sig gennem forståelse for og værdsættelse af individuelle forskelle i en sund personlighed samt at skabe harmoni og produktivitet i forskellige grupper.”

Værktøjet er let at anvende såvel i arbejdslivet som i privatlivet.
Et spørgeskema bestående af 88 spørgsmål udfyldes enten elektronisk eller på papir.

MBTI Trin I måler en persons præference hvad angår:

Ekstroversion E – Ekstroverte foretrækker at rette deres energi mod den ydre verden, mennesker og ting.

Introversion I – Introverte foretrækker at rette deres energi mod den indre verden af refleksioner, tanker og følelser.

Sansning S – Sansetyper foretrækker at fokusere på information, der er indhentet gennem de fem sanser, og ting og idéers praktiske anvendelse.

Intuition N – Intuitive typer foretrækker at fokusere på mønstre, helheder og eventuelle betydninger.

Tænkning  T – Tænketyper foretrækker at basere beslutninger på logisk og objektiv analyse af årsag og virkning. 

Følen F – Føletyper foretrækker at træffe beslutninger ved at overveje og vurdere, hvad der er vigtigt for de involverede mennesker.

Vurdering J – Vurderende typer foretrækker en planlagt, organiseret tilgang til livet.

Opfattelse P – Opfattende typer foretrækker en fleksibel og spontan tilgang til livet.
Enhver person er kompleks og unik, man kan derfor ikke forvente, at man til fulde kan forstå kompleksiteten af en personlighed.

Det drejer sig om at få indsigt i personligheden og lære at sætte større pris på hver persons individualitet.

BådeTrin I og Trin II værktøjet bruges med stort udbytte i teams, hvor de kan hjælpe teams til at udforske og blive dygtigere til emner som disse:

  • Kommunikation i teamet
  • Problemløsning i teamet
  • Konflikter i teamet
  • Reaktioner på forandring
  • Betydningen af teamlederens ledelsesstil
  • Konsekvenserne af ligheder og forskelle i teamet

 
eva hage personaleudvikling, steen billes gade 7b, 8200 århus n, telefon 86105954, email eva@evahage.dk