MBTI TRIN II
Også dette værktøj er let at anvende såvel i arbejdslivet som i privatlivet.
Et spørgeskema bestående af 166 spørgsmål udfyldes elektronisk.
MBTI Trin II er baseret på de samme dimensioner som Trin I, men beskæftiger sig mere detaljeret med, hvordan et menneske udtrykker sine præferencer. Hver af de 8 præferenceprofiler (E-I, S-N, T-F, J-P) er opdelt i fem underskalaer (facetter), hvilket giver en yderligere indsigt i præferencerne og deres indbyrdes samspil.
Trin II:
- Giver bedre mulighed for at differentiere mellem mennesker med samme psykologiske type
- Giver en uddybning af hvordan testpersonen udtrykker sin præferenceprofil
- Giver en mere nuanceret beskrivelse af den personlige type på det adfærdsmæssige plan
Enhver person er kompleks og unik, man kan derfor ikke forvente, at man til fulde kan forstå kompleksiteten af en personlighed. Det drejer sig om at få indsigt i personligheden og lære at sætte større pris på hver persons individualitet.
BådeTrin I og Trin II værktøjet bruges med stort udbytte i teams, hvor de kan hjælpe teams til at udforske og blive dygtigere til emner som disse:
- Kommunikation i teamet
- Problemløsning i teamet
- Konflikter i teamet
- Reaktioner på forandring
- Betydningen af teamlederens ledelsesstil
- Konsekvenserne af ligheder og forskelle i teamet